DubaiRejser.dk

- Alt om rejser til Dubai !
Generic 368x100
Nyttig Rejseinfo
Stranden ved Burj Al Arab
Rejseinformation
Det er altid en god ting lige at sætte sig lidt ind i de særlige forhold der måtte være gældende i det land som man tager på ferie i. Særligt hvis det er første gang du besøger De Forenede Arabiske Emirater og Dubai.

På denne side har vi samlet lidt information omkring nogle af de ting vi mener du kan have glæde af at vide lidt om på forhånd inden du sætter dig i flyet og du skal nyde en dejlig ferie i Dubai..

“ Hvis du er interesseret i at se et kæmpe udbud af de “vildeste” og mest blærede Dubai udflugter så se her på GetYourGuide !
Der bliver noget at snakke om med vennerne når du kommer hjem :-) “
Møntfod
Mønfoden i De Forenede Arabiske Emirater og Dubai hedder Dirham (AED).

Selvom det er relativt nemt at finde et vekselkontor, bank eller pengeautomat i Dubai kan det måske være en god ide´ at have vekslet lidt valuta hjemme i Danmark så du har lidt kontanter på lommen når du eks. står i lufthavnen og vil praje en taxa videre til dit hotel, eller give lidt drikkepenge til hotelmanden der hjælper dig op på værelset med dine kufferter.

Valuta/kurs eksempel;

0,5 AED = ca. 1 DKK (2016) 1 EUR = ca. 3,88 AED (2016)

Drikkepenge
Det er normalt at give drikkepenge i Dubai. På restauranter og barer pålægges der normalt et “service-charge” på 10-15% som du vil kunne se fremgår af regningen. Oveni er det normalt at man lægger 5-10% yderligere i egentlige drikkepenge til tjeneren. Ud over det så er det også normalt at man giver drikkepenge til taxichaufføren, piccoloen på hotellet eller guiden hvis du har sådan en med på tur. Der er ikke en fast regel for hvor meget man skal give men hvis du giver omkring en 5-10 Dirham så kommer du ikke helt galt afsted.
Hvis du som de fleste turister i Dubai bor på hotel så er der mange der også vælger at lægge lidt penge til stuepigen som gør rent på dit værelse.

Hvis du kombinerer din ferie i Dubai med ophold på et krydstogtskib skal du være opmærksom på at der gælder nogle andre regler på skibene.

Visum/Visa
Rejsen er måske bestilt men inden du sætter dig på flyet er det måske en god idé lige at sætte sig ind i hvordan reglerne er for visum til Dubai..eller er det over hovedet noget du skal tænke på som turist. Svaret er måske ! For de fleste turister er det ikke noget man skal bekymre sig om da ferien i Dubai for manges vedkommende kun varer 1-2 eller måske 3 uger. dog er det sådan at hvis du skal opholde dig i Dubai mere end 30 dage så skal der søges om “opholdstilladelse” på ambassaden. Derudover er der også nogle særregler som du skal være opmærksom på ang. hvor mange penge du må/skal bringe med ind i landet, da du skal kunne bevise at det er muligt for dig at “betale” for dit ophold..

Religion
Den mest udbredte religion i Dubai er nok ikke overraskende, Islam. Nærmere betegnet den del af Islam som hedder Sunni-islam. Hvis du godt kunne tænke dig at komme lidt tættere på det religiøse Dubai, så kan vi anbefale at du tager en sightseeing-tur til
Jumerah Moskeen som har åbent for besøg også for ikke muslimer.

Adfærd og Retsvæsen
Når du er i Dubai skal du være opmærksom på at du er på besøg i et land med strenge muslimske love og der er således meget strenge regler for både alkohol og selvfølgelig narko, men også den mere “sociale” adfærds kodeks skal man også være opmærksom på. Vi kommer her med et par eksempler:
Det er ok for gifte at holde i hånden offentligt i Dubai men at kysse og omfavne hinanden er ikke velset.
At ligge topløs på stranden er næsten selvsagt forbudt.
Man må kun danse på diskoteker og barer som har licens til dette.
Aggressiv adfærd, grimt sprog, spyt eller truende fagter anses for uacceptabelt og kan resulterer i en tur i detentionen på den lokale politistation.
At henvende sig til kvinder i det offentlige rum eller tage fotos af dem uden tilladelse er strengt forbudt.
Sex uden for ægteskab er forbudt i Dubai, og kan resultere i fængselsstraf. Det betyder nu ikke at du kommer galt afsted fordi du tager med din kæreste til Dubai og opfører jer pænt bag lukkede døre, men du skal være opmærksom hvis du tager alene til Dubai (særligt som single pige) og kunne risikere at falde for en lokal “prins”.

Der er dødsstraf i De Forenede Arabiske Emirater og Dubai men det er relativt sjældent at denne benyttes. De nuværende love give mulighed for brug af dødsstraf i forbindelse med mord, terror, voldtægt, narkosmugling, røveri, kidnapning og grove fornærmelser mod Islam.

Strøm og elektricitet
Ligesom i Danmark bruger man i Dubai 220V, men det er dog sådan at du de fleste steder skal bruge en adapter for at stikket på dit el-apparat kan komme ind i stikkontakten.
En sådan adapter kan du enten finde i lufthavnen (dyrt) eller i de fleste danske elektronikbutikker såsom eks. Elgiganten, FONA eller Power.

Telefon og Internet
På de fleste hoteller i Dubai er det muligt at benytte sig af deres internet service. Mange steder uden ekstrabetaling. Vær opmærksom på at det kan være ret dyrt at tale i mobiltelefon i Dubai hvis du beholder dit eget simkort i din telefon. Således koster det omkring 17 DKK at modtage et opkald og hele 55 DKK at ringe hjem pr. minut (Telia 2016). Data kan ligeledes være en dyr fornøjelse 40 DKK (Telia 2016)
De lokale teleselskaber i Dubai hedder Etisalat, DU Telecom og Thuraya his du gerne vil kigge nærmere på deres priser på simkort og telefoni.

Rygning, Spiritus og Narko
Havd angår rygeregler så minder Dubai efterhånden en hel del om Danmark. Der er nemlig indført rygeforbud på rigtigt mange barer og restauranter, ligesom der også er rygeforbud indendørs på de fleste hoteller. Et godt råd er at spørger om der må ryges inden du tænder din cigaret.
Alkohol er kun tilladt og må kun serveres og nydes på restauranter og pubber som har en særlig licens hertil. Alkohol er kun tilladt for personer over 21 år.
Alle former for narkotika er strengt forbudt og bliver du taget i besiddelse af narko ligger straframmen fra 4 år til livstid. Hvis du medbringer medicin til Dubai som du tænker måske kan være ulovlig i nogle lande så anbefaler vi at du tager en snak med din læge og får tjekket om det måtte være tilfældet i Dubai.

Tidsforskel
Tidsforskellen mellem De Forenede Arabiske Emirater og Danmark afhænger lidt af om det er sommer- eller vintertid i Danmark. Således skal der lægges +2 timer til klokken hvis det er sommertid og +3 timer hvis det er vintertid.

Hospital og Sygehusvæsen
Hvis du bliver syg eller kommer til skade på ferien i Dubai, så fortvivl ikke. Eller fortvivl i hvert fald ikke over hvad der venter dig i Dubais hospitalsvæsen for det er fuldt ud på højde med hvad du kender fra Danmark, moderne og tidssvarende. Husk dog at have styr på din rejse- og sygeforsikring.
Har du rettelser eller kommentarer til denne artikel om Rejseinfo ? Så Tip Dubairejser.dk !
Er der vigtig info som du ikke synes er beskrevet her på siden, så vil vi elske at høre fra dig..
E-mail linkstreetdk@gmail.com l Facebook www.facebook.com/huahin.dk